Ny EP med 5 danske sange

EP’en ”Lommephilo” er sendt på gaden fredag 31. januar og blev fejret med et forrygende og tætpakket releaseparty på Teaterkatten i Aarhus. EP'en har fået rigtig god respons, og flere numre er bl.a. blevet spillet i DRs P5. 


På EP'en tager Rye&Roed et første spring ud på det dybe danske vand med fem nye sange om udlængsel, tvivl, stilhed, ungdom og dans.


Musikken er som Rye&Roeds tidligere engelsksprogede album melodisk og iørefaldende popmusik inspireret af amerikansk westcoast, 80'erne, danskrocken og en masse andet. 


Rye&Roed er guitarist Jørgen Rye og sanger Lars Roed, og duoen udgav i 2010 albummet "Mainstream" og i 2014 albummet "Steps". 


Lommephilo er udgivet af Gateway Music og kan høres på Spotify, Apple, Tidal, YouTube mm. Link til musikken HER 

1.


Kommer du med

(J. Rye)
Nyt uptempo popnummer med en stor luftig drømmende lyd. En sang, der inviterer til at rejse ud og udforske verden, sig selv og hinanden. 

2.


Ensomved

(J. Rye)
Nyt poprocknummer om de modsætningsfyldte unge, som er triste og ensomme og glade og gode til at holde sammen.

3.


Vild med at danse

(L. Roed)
Nyt uptempo

popnummer med en frisk duft af dans og disco. Om glæden ved at danse, også bare med sig selv.

4.


Stille

(J. Rye)
En dansk version af Rye&Roed-nummeret "Something Quiet" fra Steps-pladen, der var i rotation på DRs P5 i hele 2023. R&B/funket popnummer om det stille Vesterhav.

5.


Vejen hjem

(J. Rye)
En moderniseret dansk version af Rye&Roed-nummeret "True to me" fra Steps-pladen. Om tvivl og et fundament, der begynder at slå revner.

TEKSTER

KOMMER DU MED (J. Rye)


Landskab af liv - bløde bjerge

dybe dale - du og jeg


Landskab af liv - helt tæt på himlen

helt tæt på lyset og på vej


Landskab af liv - skønhed og fryd

smukke toner uden lyd

og vi længes ud igen


Kom, kom, kommer du med

rejser ud - rejser ind igen

Kom, kom, kommer du med

lad os glemme os selv et hemmeligt sted


Landskab af liv - skønhed og fryd

stille rislen på bjergets top

vi fandt herop


Skatten er gemt i en stille regn af diamanter

stråler i en labyrint og glimter

mens vi vandrer

og vi længes ud igen

STILLE (J. Rye)

Stille, ingenting så stille

Stilhed, alting i ro 

sandet sitrer, havet glitrer og himlen hilser blå 

stille, alting så stille

 

Tågen svinder, lyset vinder og tiden går i stå 

 

Giv mig nyt liv og håb igen 

nyt liv og rum igen

til at finde vej - finde vejen hjem igen

Giv mig nyt liv og kærlighed 

nyt liv og solen ned i hi  

og ro indeni 

 

Vinden, usynlige vinger

vinden - hvisker mit navn

drømme og frihed og tanker der tænker ingenting 

Vinden, tager mit i sin favn

 

Solen farver lyset ned, utrolighed 

og havet finder fred 

 

Giv mig nyt liv og håb igen 

nyt liv og rum igen

til at finde mig selv igen

Nyt liv og kærlighed 

nyt liv og farverig fantasi 

og ro indeni 

 

Stille - lydløs stille


ENSOMVED (J. Rye)


De balancerer helt ude på kanten 

de skæve unge liv

hænger i den tynde tråd

i kaos og tidsfordriv 

 

De kysser alle grænser

i liv og udødelighed 

tårer af knuste drømme

krammer af kærlighed

 

Så falder de hen 

og rejser sig igen

 

Og der var en som ved 

alt om ensomhed

og der var to der skred

og tog turen ned 

der var tre der faldt 

men tilsammen ku de alt 

 

Ro på, det skal nok gå

sagde de gamle og gik helt i stå

Af sted - få det hele med

sagde de unge og skred 

 

Langt ude på det dybe vand 

alle samlet i ingenmandsland

helt lige i forskellighed

og alt det de ikke ved 

 

Når de er sammen, når de er sammen

Spejler hinanden, går fra hinanden,

finder hinanden igen 

VEJEN HJEM (J. Rye)

Kan ikke tyde de tegn du sender 

kan ikke mærke hvor vi er nu

kan ikke vide hvordan det ender

usynligt bånd er gået itu

 

Alting forandres og farverne falmer

og lyset svinder hen

Alting forandres og vejen vi vælger 

ender blind igen 

 

Mørket falder tungt ned 

Hvor er jeg nu, hvor er du nu 

 

Og hvor er vejen hjem til alt det vi kender 

vejen hjem, er det her historien ender

vejen hjem, er der mon et spor tilbage nu 

 

Natten er sort og fuld af blå mærker 

skygger danser omkring

hårde ord og lyn der forstærker 

tankerne flyver i ring 

 

Alt det vi troede var hugget i sten

alt det vi byggede det hele på 

alt det vi troede aldrig ku ske 

forsvinder og går i stå

VILD MED AT DANSE (L. Roed)

Jeg har fundet mig en danser

jeg ikke kan slide op

En af dem der aldrig standser

og er vild med min krop

 

Jeg er så fuldstændig vild med at danse

jeg kan ikke styre mig selv

Jeg er slet ikke til at standse

selv når natten går på hæld

Jeg er så fuldstændig i en trance

jeg kan ikke styre mig selv

holder fast i min balance

selv når natten går på hæld

 

Jeg har fundet mig en partner

jeg ikke kan slide op

En af dem der aldrig standser

og er vild med min krop

 

Jeg er in the mood for dancing

come on let us groove

der blir rødt og kaldt til standsning

mens jeg er midt i mit move

 


RYE&ROED - LOMMEPHILO


Indspillet i Mono, Åbyhøj


Lars Roed - lead vocal og kor

Jørgen Rye - guitar, keys, bas, prog.


Michael Jørgensen: trommer på "Kommer du med".

Andreas Gad: saxofon på "Vild med at danse".

Silja Francoise Nielsen: introkor på "Vild med at danse".


Helle Arensbak: Fotos af Rye&Roed


Mixet af Jørgen Rye

Produceret af Jørgen Rye/Lars Roed


Mastering: Holger Lagerfeldt


Udgivet på Gateway Music, 2025.


2 TIDLIGERE ALBUM

MAINSTREAM OG STEPS

Rye&Roeds debutalbum udkom i 2010 med titlen "Mainstream", og det indeholder 12 sange skrevet af Jørgen Rye inspireret af amerikansk westcoast musik.


Sangene er indspillet i Åbyhøj med Jørgen Rye på guitar, bas og keyboards, Lars Roed på sang, Lars Daugaard på trommer, Lars Reker på kor og keyboards, og albummet er mixet af Lars Reker og Henrik Birk Aaboe.


Hør "Mainstream" på Spotify HER

Steely Dan møder Frank Ocean. Hall&Oates møder George Michael - og mange flere.


“Steps” blev udgivet i marts 2014 med 10 nye sange skrevet af Jørgen Rye og sunget af Lars Roed. Singlen fra det album var "Can’t Believe", og den blev udgivet i november 2013.


"Steps" er produceret af Lars Reker og masteret af Jan Eliasson, Audio Planet, og albummet er udgivet på Gateway Music.


Nummeret "Something Quiet" var i rotation på DRs P5 i hele 2023.


Hør Steps på Spotify HER



OM RYE&ROED

Westcoast fra Østjylland

Jørgen Rye

Jørgen Rye er journalist, guitarist, sangskriver og producer i Aarhus.

Siden Rye&Roeds Mainstream og Steps-album har han udgivet en række numre i projekterne Get Grey med sanger Jan Andersen og Ryan Coe med amerikanske og engelske sangere.

Han spiller desuden i partybandet Mr Take og jazz/blues-duoen Rye&Gad. Guitar-forbillederne er navne som John Mayer, Mark Knopfler, Eric Clapton og Steve Lukather.

Lommephilo er hans første udgivelse med danske sange, og samtidig med EP'en udgiver han sin første digtsamling på forlaget Trykværket. Den har også titlen "Lommephilo" og indeholder fire sange fra EP'en og 22 andre digte om Aarhus, vrede, længsel, kassebukser, elefantøl og meget andet.

Læs mere på ryesongs.dk 

Lars Roed

Inspireret af et Beatles-coverband i starten af 1970'erne kastede Lars Roed sig ud i musikdrømmene som 13-årig. 1980'erne blev brugt som sanger og guitarist i discopop-bandet California. 1990'erne i bl.a. Risky Biznes og Missing Link. 00'erne i godt selskab med MrTake og Jørgen Rye, og samarbejdet og venskabet blev kronet med to Rye&Roed albums i ‘11 og ‘14 på engelsk.

Med dette tredje album med Rye&Roed er store drømme gået i opfyldelse. Alle sange er nu på dansk, og Roed er på dette nye album debuteret som sangskriver. Lars Roed er sanger og “guitar-ejer”.

Kontakt

Kontakt os med ris, ros, gode ideer eller forespørgsler om booking.

Følg os